Bedste filosofihistorie

Filosofihistorie som fundament

Filosofihistorie er et af de fag, hvor du bygger et fundament for hele resten af dit studie – og faktisk for din måde at tænke på. Uanset om du læser filosofi som hovedfag eller møder det som del af et humanistisk studie, er det afgørende at have en god grundbog, der guider dig gennem 2.500 års tænkning.

Det kan virke overvældende, men de rigtige bøger gør det overkommeligt og endda spændende.

Danske filosofihistorier

Filosofiens historie (Politikens forlag / diverse forfattere)

Politikens filosofihistorie er en af de mest tilgængelige danske fremstillinger. Den dækker de store tænkere fra Thales til nutiden i et sprog, der er forståeligt uden forudgående kendskab. Bogen er god som introduktion og opslagsværk.

Vestens filosofi (Husted & Lübcke)

Et ambitiøst dansk værk, der dækker den vestlige filosofis historie grundigt. Bogen er mere akademisk end Politikens version og egner sig godt til universitetsbrug. Den er velstruktureret med klare fremstillinger af de enkelte filosoffers tanker.

Filosofisk leksikon (Lübcke)

Ikke en historie i kronologisk forstand, men et uundværligt opslagsværk. Når du skal slå et begreb eller en filosof op hurtigt, er Lübckes leksikon det rette sted. Godt supplement til en egentlig filosofihistorie.

Internationale standardværker

A History of Western Philosophy (Bertrand Russell)

Russells filosofihistorie er en klassiker – velskrevet, underholdende og personlig. Russell var selv en fremragende filosof, og han giver sine egne vurderinger af de tænkere, han behandler. Det gør bogen levende, men også subjektiv.

Bogen er fra 1945, men den er stadig relevant som en engageret gennemgang af filosofiens historie fra de tidligste grækere til det 20. århundrede.

A New History of Western Philosophy (Anthony Kenny)

Kennys fire-binds værk er den mest grundige moderne filosofihistorie på engelsk. Hvert bind dækker en epoke: antikken, middelalderen, den moderne periode og nutiden. Bogen er akademisk solid, men stadig tilgængelig.

Hvis du skal vælge én international filosofihistorie, er Kenny et fremragende valg.

Sophie's World (Jostein Gaarder)

Ja, den er skrevet som en roman, og ja, den er for unge. Men "Sofies Verden" er faktisk en overraskende god introduktion til filosofihistoriens hovedtræk. Hvis du aldrig har læst filosofi før, kan den give dig et overblik, inden du kaster dig over de tungere værker.

Specialiserede perioder

Antikkens filosofi

Til antikken kan du læse originalteksterne i oversættelse: Platons dialoger (start med "Staten" og "Symposion") og Aristoteles' centrale værker. Julia Annas' "Ancient Philosophy: A Very Short Introduction" er en god moderne introduktion.

Oplysningstiden og den moderne filosofi

Kants "Kritik af den rene fornuft" er et centralværk, men svært at læse alene. Find en kommenteret udgave eller en introduktionsbog som Sebastian Gardners "Kant and the Critique of Pure Reason."

Eksistentialisme og fænomenologi

"Eksistentialisme" af Thomas Flynn (Very Short Introduction-serien) giver et hurtigt overblik. For primærtekster start med Sartre's "Eksistentialisme er en humanisme" og Kierkegaards "Begrebet Angest."

Læsetips til filosofi

1. Læs langsomt – filosofi belønner langsom, omhyggelig læsning
2. Læs primærtekster – filosofihistorien er et supplement, ikke en erstatning for originalteksterne
3. Diskuter med andre – filosofi er samtale, ikke solo-læsning
4. Skriv noter – reformuler argumenter med dine egne ord
5. Accepter forvirring – det er normalt ikke at forstå alt første gang

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg starte med en filosofihistorie eller med primærteksterne?

Start med en filosofihistorie for at få overblikket, og læs derefter primærteksterne i den kontekst, historien giver dig. De to supplerer hinanden.

Hvilken dansk filosofihistorie er bedst til uni?

Det afhænger af dit kursus, men Husted & Lübcke er det mest brugte akademiske valg. Politikens filosofihistorie er bedre som introduktion og til selvstudium.

Kan jeg nøjes med én filosofihistorie?

Til grundkurset ja. Men filosofi handler om forskellige perspektiver, og det kan være værdifuldt at sammenligne flere fremstillinger af den samme tænker. Russell og Kenny giver for eksempel meget forskellige vinkler.

Er det nødvendigt at læse filosofi på originalsproget?

Nej, gode oversættelser er fuldt tilstrækkelige. Dog kan det være en fordel at kende centrale begreber på originalsproget (græsk, latin, tysk), fordi oversættelser altid er fortolkninger.